Uddannelseforløb eller enkeltstående kursus?

Uddannelseforløb eller enkeltstående kursus?

Ovenstående har de nye virksomheder jeg møder svært ved at se forskel på, så for at hjælpe dig og dem, så vil jeg gerne give jer min definition.
Et enkeltstående kursus passer hvis det er specifikke kompetencer eller nøje afgrænsede områder som dine medarbejdere skal opkvalificeres i. Herved er der fokus på disse specifikke elementer og en given måling kan nemt foretages efterfølgende for at sikre at medarbejderne har erhvervet sig disse kompetencer.

Et forløb giver nogle andre muligheder, og man kan arbejde med flere forskellige kompetencer, problemstillinger, større involvering af medarbejderne ift. at nå det ønske mål. For at forklare dette yderligere, så vil jeg gerne give dig en lille test. Testen er udviklet af Dr. Robert Brinkenhoff – og omhandler High Impact Learning.
Du har 3 ”kasser” og 100 bolde. De 3 kasser symboliserer faserne ”Før træning”, ”Selve Træningen” og ”Efter træningen” Du skal vise din prioritering ved at putte flest bolde i den/de kasser der for dig er den fase i træningsforløbet der er vigtigst for dig og modsat mindst antal bolde i den/de kasser der er mindst vigtig for dig.
Hvad er dit resultat?
Dr. Robert Brinkenfoff har analyseret sig frem til nedenstående resultat

Før træningen: Jo bedre du kender virksomheden du træner, jo bedre kan du vælge og strukturere hvilken træning der passer bedst og er mest værdiskabende.


Træningen: Den er selvfølgelig også vigtig, men ofte vil selve træningen være forbundet med dialog, interaktion o.l. fra deltagerne, og du bliver som underviser hele tiden eksponeret for hvordan medarbejderne modtager/forstår det du træner dem i


Implementeringen: Det er næsten en klassiker – du modtager træning, bliver begejstret og der bliver aftalt at det er selvfølgelig det vi skal gøre fremadrettet. Desværre så vender mange medarbejdere tilbage til deres vante arbejde, og deres ”gamle” arbejdsrutiner – og det lykkedes ikke at fastholde fokus og konvertere de ”gamle” arbejdsrutiner om til nye arbejdsrutiner – for det er der jo for travlt til (nye ting tager tid) og andre medarbejdere som man måske samarbejder med – de arbejder stadigvæk på den ”gamle” måde og ca. 3.000 andre gode grunde til at nye arbejdsrutiner ikke bliver implementeret.
Derfor er ”Før træningen” og ”Implementeringen” så vigtige.
”Før træningen” er forberedelse, interview af virksomheden, så vi som undervisere næsten kender virksomheden lige så godt som de selv gør – hvorved vi har et langt bedre grundlag for at rådgive, vejlede og beslutte hvad der er bedst for virksomheden indenfor hvad vi underviser i og hvad der skal til for at målene bliver nået.


Implementeringen er yderst vigtig, for forandring skal implementeres korrekt ellers er det så godt som penge ud af vinduet. Der er stort set ikke noget der er nemmere for dine medarbejdere end at falde tilbage til de ”gamle” arbejdsrutiner – så anerkend i hele organisationen at det kræver hårdt arbejde at implementer nye rutiner, og hjælp hinanden med at nå målet.


Ved et forløb, så har underviseren også et medansvar ift. at sikre at målene bliver nået, da underviseren er aktivt deltagende i alle 3 faser. Ved en enkeltstående træningssession, vil man ofte blive briefet af virksomheden ift. hvad de ”tror” at de har brug for indenfor underviserens ekspertiseområde. Træningen bliver gennemført og herefter har virksomheden som regel selv ansvaret for at få implementeret den nye viden efterfølgende. Ofte ikke med den store succes……


Hvis du ønsker at få indsigt i hvad der passer bedst til dig og din virksomhed, så er du velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular

Man skal prøve en ny ting 20-60 gange før det bliver til en ny vane

Kontakt os her

Scroll to Top